Kort fortalt - Hvor ser vi problemet?
Vi må medgive, at problemstillingen er kompleks. Man taber let tråden i de mange tal, kategorier og definitioner.
Det enkleste er måske at give et eksempel:
I ph.d. projektet fandt man ialt 163 truede eller sjældne arter, som krævede særlig fokus og indsats for at sikre deres overlevelse.
Ud af de 163 arter var 110 registreret som truede i Rødliste 2010.
Ud af disse 110 arter viste artseksperternes vurderinger ved Rødliste 2019 opfølgningen, at 53 af de 110 arter nu var mindre truede - ja 40 arter faktisk så markant, at de ikke længere blev vurderet som truede.
En udvikling, som næppe kunne tolkes som andet end en succeshistorie - Et skulderklap til Naturstyrelsens medarbejdere, som tilsyneladende med ændrede tiltag siden 1995 havde gjort en effektiv og rigtig indsats.
(Præcist samme udvikling ses i alle 15 områder udpeget til Naturnationalparker)
Problemet er, at den fortælling helt forsvandt fra AU's formidling af biodiversitetsudviklingen. Uden anført begrundelse frasorterer AU ved opgørelsen af Rødlisten 2019 temmelig ensidigt 1.805 arter, hvoraf hovedparten udviser en positiv udvikling siden 2010. Indtil videre uden begrundelse.
Vi afventer AU giver fyldestgørende svar på, hvilke begrundelser der ligger bag dette fravalg. Samt en holdbar forklaring på ensidigheden i fravalget.
Uanset begrundelsen, finder vi det ikke retvisende, at formidlingen forbigår det faktum, at artseksperterne så markant har vurderet, at en så betydelig del af de 2010-truede arter ikke længere kan anses for truede.
Og uanset begrundelsen, finder vi det bemærkelsesværdigt, at specifikationerne, som afdækker dette forhold, ikke var tydeliggjort og forelå allerede ved Rødlistens offentliggørelse 20.jan. 2020, men først blev frigivet på vores gentagne foranledning 22. marts 2022.
Af tabellen nedenfor fremgår de 53 2010-truede arter fra Gribskov, som iflg. artseksperternes vurderinger er blevet mindre truede i 2019.
Det enkleste er måske at give et eksempel:
Illustreret ved opgørelsen af biodiversitet i Gribskov.
Biodiversiteten i alle landets statsskove, herunder Gribskov, blev beskrevet i et ph.d. projekt hos Naturstyrelsen fra 2013-2018.I ph.d. projektet fandt man ialt 163 truede eller sjældne arter, som krævede særlig fokus og indsats for at sikre deres overlevelse.
Ud af de 163 arter var 110 registreret som truede i Rødliste 2010.
Ud af disse 110 arter viste artseksperternes vurderinger ved Rødliste 2019 opfølgningen, at 53 af de 110 arter nu var mindre truede - ja 40 arter faktisk så markant, at de ikke længere blev vurderet som truede.
En udvikling, som næppe kunne tolkes som andet end en succeshistorie - Et skulderklap til Naturstyrelsens medarbejdere, som tilsyneladende med ændrede tiltag siden 1995 havde gjort en effektiv og rigtig indsats.
(Præcist samme udvikling ses i alle 15 områder udpeget til Naturnationalparker)
Problemet er, at den fortælling helt forsvandt fra AU's formidling af biodiversitetsudviklingen. Uden anført begrundelse frasorterer AU ved opgørelsen af Rødlisten 2019 temmelig ensidigt 1.805 arter, hvoraf hovedparten udviser en positiv udvikling siden 2010. Indtil videre uden begrundelse.
Vi afventer AU giver fyldestgørende svar på, hvilke begrundelser der ligger bag dette fravalg. Samt en holdbar forklaring på ensidigheden i fravalget.
Uanset begrundelsen, finder vi det ikke retvisende, at formidlingen forbigår det faktum, at artseksperterne så markant har vurderet, at en så betydelig del af de 2010-truede arter ikke længere kan anses for truede.
Og uanset begrundelsen, finder vi det bemærkelsesværdigt, at specifikationerne, som afdækker dette forhold, ikke var tydeliggjort og forelå allerede ved Rødlistens offentliggørelse 20.jan. 2020, men først blev frigivet på vores gentagne foranledning 22. marts 2022.
Af tabellen nedenfor fremgår de 53 2010-truede arter fra Gribskov, som iflg. artseksperternes vurderinger er blevet mindre truede i 2019.
Forklaringer til tabellen.
| Rødt markerede linier repræsenterer arter, som af AU er fravalgt ved beregning af rødlisteindeks |
| Grønt markerede linier repræsenterer arter, som indgår ved AU's beregning af rødlisteindeks |
| Artsnavn (lat.) | Artsgruppe | Rødliste 2010 | Rødliste 2019 |
| Det hvide w (Satyrium w-album) | Dagsommerfugle | EN | LC |
| Kejserkåbe (Argynnis paphia) | Dagsommerfugle | EN | LC |
| Rødlig perlemorsommerfugl (Boloria euphrosyne) | Dagsommerfugle | CR | EN |
| Skovperlemorsommerfugl (Argynnis adippe) | Dagsommerfugle | EN | NT |
| Spættet bredpande (Pyrgus malvae) | Dagsommerfugle | VU | NT |
| Violetrandet ildfugl (Lycaena hippothoe) | Dagsommerfugle | VU | NT |
| Havørn (Haliaeetus albicilla) | Fugle | VU | NT |
| Vendehals (Jynx torquilla) | Fugle | EN | VU |
| Stor enggræshoppe (Chorthippus dorsatus) | Græshopper | CR | EN |
| Stor kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis) | Guldsmede | VU | LC |
| Cypres-ulvefod (Lycopodium tristachyum) | Karplanter | EN | VU |
| Priklæbet gøgeurt (Dactylorhiza majalis subsp. integrata) | Karplanter | EN | LC |
| Almindelig kantskivelav (Lecanora pulicaris) | Laver | VU | LC |
| Almindelig skæglav (Usnea dasypoga) | Laver | VU | LC |
| Bitter prikvortelav (Pertusaria amara) | Laver | VU | LC |
| Bøge-kantskivelav (Lecanora glabrata) | Laver | EN | LC |
| Filtrandet kantskivelav (Lecanora intumescens) | Laver | VU | NT |
| Glinsende kernelav (Pyrenula nitida) | Laver | EN | NT |
| Grå dugskivelav (Lecanactis abietina) | Laver | CR | LC |
| Grågrøn bægerlav (Cladonia glauca) | Laver | VU | LC |
| Gråsort bredskivelav (Porpidia cinereoatra) | Laver | VU | NT |
| Grønlig porina (Pseudosagedia aenea) | Laver | VU | LC |
| Klippe-kantskivelav (Lecanora intricata) | Laver | VU | LC |
| Kruset skjoldlav (Peltigera praetextata) | Laver | VU | LC |
| Kvist-kantskivelav (Lecanora symmicta) | Laver | VU | LC |
| Lakrød bægerlav (Cladonia floerkeana) | Laver | VU | LC |
| Liden skæglav (Usnea hirta) | Laver | VU | LC |
| Rudret skivelav (Lecidea fuscoatra) | Laver | VU | LC |
| Sølv-kantskivelav (Lecanora argentata) | Laver | VU | LC |
| Soral-bredskivelav (Porpidia soredizodes) | Laver | VU | LC |
| Sprække-punktlav (Anisomeridium polypori) | Laver | VU | LC |
| Ved-nålesvamp (Mycocalicium subtile) | Laver | CR | NT |
| Femplettet køllesværmer (Zygaena lonicerae) | Natsommerfugle | VU | LC |
| Metalvinge (Adscita statices) | Natsommerfugle | VU | LC |
| Hare (Lepus europaeus) | Pattedyr | VU | LC |
| Anis-skørhat (Russula fragrantissima) | Svampe | CR | EN |
| Børstehåret savbladhat (Lentinellus ursinus) | Svampe | EN | LC |
| Cinnober-slørhat (Cortinarius cinnabarinus) | Svampe | VU | NT |
| Ensfarvet læderporesvamp (Cerrena unicolor) | Svampe | VU | NT |
| Flammeporesvamp (Pycnoporellus fulgens) | Svampe | EN | LC |
| Kliddet parasolhat (Cystolepiota hetieri) | Svampe | VU | LC |
| Labyrint-kødporesvamp (Spongipellis delectans) | Svampe | CR | EN |
| Lamel-rørhat (Phylloporus pelletieri) | Svampe | EN | VU |
| Løv-tjæreporesvamp (Ischnoderma resinosum) | Svampe | EN | LC |
| Rosa fedtporesvamp (Odoria alborubescens) | Svampe | EN | VU |
| Spiselig mælkehat (Lactifluus volemus) | Svampe | EN | LC |
| Stødrørhat (Buchwaldoboletus lignicola) | Svampe | CR | EN |
| Tørvemos-huesvamp (Mycena concolor) | Svampe | EN | VU |
| Tvefarvet sneglehat (Hygrophorus persoonii) | Svampe | EN | VU |
| Mose-myresvirreflue (Microdon myrmicae) | Svirrefluer | VU | NT |
| Sort træsmuldsvirreflue (Chalcosyrphus valgus) | Svirrefluer | EN | VU |
| Seksbåndet blomsterbuk (Judolia sexmaculata) | Træbukke | EN | VU |
| Sort blomsterbuk (Stictoleptura scutellata) | Træbukke | VU | NT |