Opsummering 29. juni 2022
Opsummeringen vedrører vores analyse af Rødliste 2019 datagrundlag og formidling af dens resultater og konklusioner.
Med svaret d. 24. juni 2022, kan vi opsummere, og sætte et foreløbigt punktum for vores undersøgelser.
I AU's svar fra 7. juni skriver de:
"Det er vigtigt at slå fast, at det er den enkelte artsekspert, der laver denne vurdering, baseret på deres viden om arten, og der ligger derfor ikke nogen bagvedliggende styring til grund for udvælgelsen."
I det endelige svar fra 24. juni fremgår det:
"De arter som ikke er med i arket med en årsag (de 1.805 arter), men som er vurderet i begge vurderingsrunder er ikke med simpelthen fordi vi ikke har fået oplysningen om årsagen til kategoriskift fra de respektive eksperter. Af den grund kan de heller ikke indgå i rødlisteindeksberegningen fordi vi ikke ved hvorfor de har skiftet årsag."
De 1.805 arter kategoriseres altså som ikke-reelle ændringer. Ikke fordi de involverede artsvurderingseksperter eksplicit har tilkendegivet, at der var tale om ikke-reelle ændringer, men derimod udelukkende fordi, at de har undladt at udfylde obligatoriske felter for arterne omkring årsagen til kategoriskift.
AU/DCE har altså ikke fundet det relevant, at konfrontere arts-vurderingseksperterne med den manglende stillingtagen. I stedet er arterne af AU blot udeladt af sammenligningsgrundlaget.
AU/DCE har heller ikke fundet det nødvendigt, at kommentere på den udtalte ensidighed som fravalget repræsenterer, altså at der blandt de ikke medtagne er markant flere arter i fremgang end i tilbagegang. Således ej heller hvilke konsekvenser det fik for hverken konklusioner eller formidling af Rødliste 2019 opgørelsen.
I dialogforløbet med AU/DCE, har vi opfordret dem til at kommentere vores analyse og gerne påpege faktuelle fejl i Analyserapport 1 eller oplysninger og analyser på sitet her. Det har AU dog ikke ønsket.
Rødlisten skal give et overordnet billede af de danske arters truethed. Vores undersøgelse har haft til formål, at vurdere om rødlistetallene kunne bære de skræmmende udmeldinger til offentligheden om naturens tilstand i kølvandet på rødlistens offentliggørelse.
På baggrund af tal og oplysninger fra AU, er vores konklusion, at rødlisteundersøgelsen ikke understøtter de markante udmeldinger om tabet af biodiversitet.
Denne konklusion hviler på følgende argumenter:
Motivationen for vores arbejde udspringer, som indledningsvist nævnt, af en undren over de alarmerende budskaber om den danske naturs tilstand, som opstod i kølvandet på offentliggørelsen af Rødliste 2019.
Alarmerende budskaber, som vi rent intuitivt ikke kunne genkende fra vores arbejde med og interesse for naturforvaltning, og som, afdækket af forstkandidat Søren Grene, også viste sig i al væsentlighed skyldtes politikeres og NGO'ers mis- og overfortolkninger af ændrede opgørelsesmetoder fra AU/DCE's side.
Et forløb, hvor AU/DCE på intet tidspunkt fandt anledning til at korrige de forskellige varianter af skræmme-udmeldinger fra bl.a. miljøminister, miljøordførere fra regeringens støttepartier, DN's præsident m.fl.
Nedenfor tre væsentlige nedslagspunkter i forløbet vedr. kritikken af Rødliste 2019 formidlingen:
Forløbet besvarede dog ikke den grundlæggende undren over det gab vi oplever mellem vores eget indtryk af ændringer i vores natur og det billede der tegnes fra den officeille Rødliste 2019 rapportering.
En tilgang, som forskerne bag rødlisterapporteringen bekender sig åbent til, og som bringer dem i en konfliktfyldt dobbeltrolle, hvor de på den ene side er leverandører af uvildig myndighedsbetjening, og på den anden side aktive agitatorer.
Med det udgangspunkt tillader vi os at kritisere, at AU, som forskningsinstitution og aktør i et oplyst og demokratisk videnssamfund undlader at levere grundlaget for en nøgtern evaluering af den hidtidige paraktiserede naturforvaltning i de danske statsskove.
Normalt vil en rationel beslutningsproces - her med det formål at sikre og fremme biodiversiteten i statens skove - altid starte med en evaluering af den hidtidige indsats: Hvordan gik det for de arter, som vi var bekymrede for i 2010? - Virkede indsatsen?
Havde AU levet op til denne forventning, ville de have rapporteret en udvikling, som beskrevet under ..Hele fortællingen - step 3, hvor evalueringen på de 2010-truede arter ville vise sig faktuelt og markant mindre truede iflg. arts-eksperternes vurderinger.
Et grundlag som aldrig blev fremlagt for hverken andre forskere, praktikere - eller vigtigst for vores folkestyre, politikere og beslutningstagere. Evalueringen blev, os bekendt aldrig foretaget. Hele processen blev kortsluttet af politiske, ideologiske - og utvivlsomt også idealistiske mål og ambitioner for et paradigmeskifte til en ny rewilding-baseret ideologi, naturforvaltning og natursyn.
Vi har ikke, og har absolut ikke haft hensigten at chikanere nogen - Vi har søgt indsigt i de data og de metoder, som var nødvendige for at foretage vores analyser og efterprøve AU/DCE's resultater og konklusioner. Data og metoder som normalt fremlægges åbent, som en del af og i forbindelse med udgivelse af forskningsrapporter. Så vi er helt uforstående overfor, at det kan opfattes som personlig chikane, at vi efterspørger manglende datagrundlag og metodebeskrivelser.
Vores oplevelse har iøvrigt været imødekommenhed fra Jesper Erenskjold Moeslund's side.
(seneste opdateret 5. september 2022)
Med svaret d. 24. juni 2022, kan vi opsummere, og sætte et foreløbigt punktum for vores undersøgelser.
Opsummering - Svar fra AU
Et centralt kritikpunkt i vores analyse var fravalget af de 1.805 ud af de 7.036, der var vurderet i både 2010 og 2019, og den udtalte ensidighed, som fravalget repræsenterer.I AU's svar fra 7. juni skriver de:
"Det er vigtigt at slå fast, at det er den enkelte artsekspert, der laver denne vurdering, baseret på deres viden om arten, og der ligger derfor ikke nogen bagvedliggende styring til grund for udvælgelsen."
I det endelige svar fra 24. juni fremgår det:
"De arter som ikke er med i arket med en årsag (de 1.805 arter), men som er vurderet i begge vurderingsrunder er ikke med simpelthen fordi vi ikke har fået oplysningen om årsagen til kategoriskift fra de respektive eksperter. Af den grund kan de heller ikke indgå i rødlisteindeksberegningen fordi vi ikke ved hvorfor de har skiftet årsag."
De 1.805 arter kategoriseres altså som ikke-reelle ændringer. Ikke fordi de involverede artsvurderingseksperter eksplicit har tilkendegivet, at der var tale om ikke-reelle ændringer, men derimod udelukkende fordi, at de har undladt at udfylde obligatoriske felter for arterne omkring årsagen til kategoriskift.
AU/DCE har altså ikke fundet det relevant, at konfrontere arts-vurderingseksperterne med den manglende stillingtagen. I stedet er arterne af AU blot udeladt af sammenligningsgrundlaget.
AU/DCE har heller ikke fundet det nødvendigt, at kommentere på den udtalte ensidighed som fravalget repræsenterer, altså at der blandt de ikke medtagne er markant flere arter i fremgang end i tilbagegang. Således ej heller hvilke konsekvenser det fik for hverken konklusioner eller formidling af Rødliste 2019 opgørelsen.
I dialogforløbet med AU/DCE, har vi opfordret dem til at kommentere vores analyse og gerne påpege faktuelle fejl i Analyserapport 1 eller oplysninger og analyser på sitet her. Det har AU dog ikke ønsket.
Opsummering - Vores konklusion
Dansk Naturtilstands konklusion på rødlistetal- og beregningerRødlisten skal give et overordnet billede af de danske arters truethed. Vores undersøgelse har haft til formål, at vurdere om rødlistetallene kunne bære de skræmmende udmeldinger til offentligheden om naturens tilstand i kølvandet på rødlistens offentliggørelse.
På baggrund af tal og oplysninger fra AU, er vores konklusion, at rødlisteundersøgelsen ikke understøtter de markante udmeldinger om tabet af biodiversitet.
Denne konklusion hviler på følgende argumenter:
- Vi har, anslår man, over 30.000 arter i Danmark. Rødlisteindeksberegningen, som er den officielle beregningsmetode for arternes truethed, omfatter 5.231arter. Altså ca. 1/6 af den samlede artspulje. Da vi ikke af rødlistematerialet kan se argumentation for, at dette beregningsudvalg er repræsentativt for hele artspuljen, udgør dette i sig selv et markant usikkerhedsmoment i tolkningen af resultaterne.
- I 2010 har artseksperter kategoriseret 8.435 arter i trusselskategorier og i 2019 10.585 arter. De truede arter (kategorierne CR, EN, VU) udgør i 2010 18,02% - og i 2019 17.35% af de undersøgte arter. Relativt set er der altså færre truede arter i 2019 end i 2010. I det lys synes budskaberne om markant tab af arter ikke at have solid forankring i rødlisteopgørelsen.
- Fællesmængden af ekspertvurderede arter i kategorierne RE, CR, EN, VU, NT og LC for 2010 og 2019 udgør 7.036 arter. Men kun 5.231 arter indgår i den officielle sammenligning, RLI-beregningen.
Det officielle RLI på baggrund af de 5.231 arter viser et fald fra 2010 til 2019 på 0,9 procentpoint. Det svarer til at 235 arter (5.231*0,009/0,2) er vurderet 1 kategoriskift mere truede i 2019 sammenlignet med 2010. En RLI beregning for artspuljen på de 7.036 arter, giver en stigning på 0,1 procentpoint. Altså en lille fremgang i biodiversiteten.
Det er således meget afgørende for RLI beregningen og dermed for vurderingen af biodiversiteten hvilke arter, der medregnes.
De 1.805 arter, der udgår af beregningen, er ekspertvurderede i både 2010 og 2019. Men artsvurderingseksperterne mangler for disse arter at svare på, om arternes kategoriskifte er udtryk for en reel ændring i naturen. Kun 693 af de 1.805 har dog skiftet kategori. Det er altså uklart hvorfor de 1.112 arter, der ikke har skiftet kategori, udgår af sammenligningen. Havde disse arter været medtaget i beregningnen ville RLI ændre sig fra 0,9 procentpoint til 0,7 procentpoint.
Når dette eksempel drages frem, er det for at tydeliggøre, at sådanne uklarheder i datamaterialet kan påvirke RLI-beregningen fra en tilbagegang til en fremgang i biodiversiteten. I det lys mener vi derfor heller ikke, at rødlisteundersøgelsen understøtter de markante udmeldinger om tab af arter. - I 2010 vurderedes ialt 1.520 arter som truede - Ved vurderingen i 2019 var kun 1.107 af disse fortsat vurderet truede. Denne markante forbedring forbigåes fuldstændigt i AU's formidling.
- Rødlisteundersøgelsen og biodiversitetsargumentet har været centrale for udpegningen af naturnationalparkerne. Men dels rammer man med de aktuelle NNP udpegninger artsmæssigt kun relativt få af de truede arter, og dels ville en evaluering af udviklingen for de 2010-truede arter, have vist en endog markant forbedring for disse arter - hvis foretaget. (se tabellen side 7 i vores Analyserapport 1)
Rødlistetallene synes derfor heller ikke at kunne udgøre den saglige basis hverken for behovet for naturnationalparker eller de konkrete udpegninger.
Reflektioner vedr. hele processen
Motivation
Vi er ikke biologer eller biodiversitetseksperter, så vi forsøger ikke at anfægte hverken artseksperternes vurderinger, rødlistens datagrundlag eller at vi har en udfordring mht. biodiversitet i vores kulturlandskab. Vores analyser har hele tiden udelukkende haft til formål, at analysere og forstå den databehandling, som ligger til grund for AU/DCE's konklusioner og formidling.Motivationen for vores arbejde udspringer, som indledningsvist nævnt, af en undren over de alarmerende budskaber om den danske naturs tilstand, som opstod i kølvandet på offentliggørelsen af Rødliste 2019.
Alarmerende budskaber, som vi rent intuitivt ikke kunne genkende fra vores arbejde med og interesse for naturforvaltning, og som, afdækket af forstkandidat Søren Grene, også viste sig i al væsentlighed skyldtes politikeres og NGO'ers mis- og overfortolkninger af ændrede opgørelsesmetoder fra AU/DCE's side.
Et forløb, hvor AU/DCE på intet tidspunkt fandt anledning til at korrige de forskellige varianter af skræmme-udmeldinger fra bl.a. miljøminister, miljøordførere fra regeringens støttepartier, DN's præsident m.fl.
Nedenfor tre væsentlige nedslagspunkter i forløbet vedr. kritikken af Rødliste 2019 formidlingen:
- 2. dec. 2021: Svar fra AU på Søren Grenes kritik af Rødliste 2019 formidlingen
- 11. dec. 2021: Ministersvar (132) vedr. manipulerede rødlister
- 14. dec. 2021: Søren Grenes modsvar til ministerens henvisning til hans kritik og AU's svar 2. dec.
Forløbet besvarede dog ikke den grundlæggende undren over det gab vi oplever mellem vores eget indtryk af ændringer i vores natur og det billede der tegnes fra den officeille Rødliste 2019 rapportering.
Manglende levering af grundlag for diskussion og evaluering af hidtidig naturforvaltningsindsats
Vi er praktikere med forstlig baggrund, men også borgere med en ret til at have et helhedssyn på vores natur. Og vi deler ikke det natursyn og narrativ, som ligger bag den rewilding-baserede tilgang, som nu er under implementering i statens skove.En tilgang, som forskerne bag rødlisterapporteringen bekender sig åbent til, og som bringer dem i en konfliktfyldt dobbeltrolle, hvor de på den ene side er leverandører af uvildig myndighedsbetjening, og på den anden side aktive agitatorer.
Med det udgangspunkt tillader vi os at kritisere, at AU, som forskningsinstitution og aktør i et oplyst og demokratisk videnssamfund undlader at levere grundlaget for en nøgtern evaluering af den hidtidige paraktiserede naturforvaltning i de danske statsskove.
Normalt vil en rationel beslutningsproces - her med det formål at sikre og fremme biodiversiteten i statens skove - altid starte med en evaluering af den hidtidige indsats: Hvordan gik det for de arter, som vi var bekymrede for i 2010? - Virkede indsatsen?
Havde AU levet op til denne forventning, ville de have rapporteret en udvikling, som beskrevet under ..Hele fortællingen - step 3, hvor evalueringen på de 2010-truede arter ville vise sig faktuelt og markant mindre truede iflg. arts-eksperternes vurderinger.
Et grundlag som aldrig blev fremlagt for hverken andre forskere, praktikere - eller vigtigst for vores folkestyre, politikere og beslutningstagere. Evalueringen blev, os bekendt aldrig foretaget. Hele processen blev kortsluttet af politiske, ideologiske - og utvivlsomt også idealistiske mål og ambitioner for et paradigmeskifte til en ny rewilding-baseret ideologi, naturforvaltning og natursyn.
Åbenhed og modtagelse af kritik.
Set i lyset af Rasmus Ejrnæs' nyligt fremsatte kritik - ikke kun af Kjeld Hansen, men åbenlyst også os, kan vi kun supplere KH's modsvar:Vi har ikke, og har absolut ikke haft hensigten at chikanere nogen - Vi har søgt indsigt i de data og de metoder, som var nødvendige for at foretage vores analyser og efterprøve AU/DCE's resultater og konklusioner. Data og metoder som normalt fremlægges åbent, som en del af og i forbindelse med udgivelse af forskningsrapporter. Så vi er helt uforstående overfor, at det kan opfattes som personlig chikane, at vi efterspørger manglende datagrundlag og metodebeskrivelser.
Vores oplevelse har iøvrigt været imødekommenhed fra Jesper Erenskjold Moeslund's side.
(seneste opdateret 5. september 2022)